Benzin og diesel til gammel pris?

13 kr. literen - eller mere - for 95 oktan. Det er virkeligheden netop nu.
Og alle venter at priserne på benzin og diesel vil stige til nye højder.
Hvem ville ikke ønske, at man kunne skrue tiden tilbage til oktober 2009 hvor en liter 95 kostede 9,80 kr. Det var en femtedel lavere end i dag.
Ja, kunne man bare lade uret gå "baglæns" til november 2010, hvor en liter 95 kostede 10,92 kr..
Og i nær fremtid vil priserne sikkert være steget med 30 - 40%, og hvem ved - endda 50 % i forhold til 2009.
Skru tiden tilbage - Kør Grønt
De 10% prisstigninger siden 2010, kan du nemt kompensere for, hvis du følger nogle ganske enkle "Kør grønt-råd".
Skal du udligne merprisen i forhold til 2009, kræver det lidt mere - men så er der også 20% at hente. Eller 120 kr. for en tankfuld. Det viste et forsøg, hvor vi lod en helt almindelig bilist gennemgå et kort økonomikørsel-kursus.
