|
Klima - mindre CO2 udledning:
Gør det til en sport at køre økonomisk - og energirigtig, kør grønt. Af John Stæhr© Alle fotos© Tidligere bane- og rallykører, pressefotograf, biltester og Tv-producent af Trafikmagasinet Kanal 2 - Opdateret 07.12.2010 Mindre CO2 - bedre klima. Du kan mindske klimabelastningen når du kører bil, og spare penge samtidig ved at køre grønt. Læs her om baggrunden for økokørsel og få nogle tip om hvordan energirigtig kørsel gøres i praksis.
Man kan dele økokørsel op i to ting:
1. Bilens stand - især dæk:Når det gælder bilen drejer det sig først og fremmest om at have det rigtige dæktryk. Især er det dyrt for dig, hvis dæktrykket er for lavt. Også motoren skal selvfølgelig være i orden.En tagbagagebærer, eller en åbentstående siderude koster også dyrt. Ligesom unødvendige ting i bilen øger vægten og dermed forbruget. Og så naturligvis koldkørsel året rundt. Man bruger generelt mere brændstof om vinteren, fordi motoren er koldere og længere om at blive varm. Så de små ture til supermarkedet koster altså dyrt - især om vinteren. Her kan man tilføje, at motoren ikke er driftvarm bare fordi kølevandsindstrumentet viser det. Også motorolien skal være varm. Det kan godt tage en halv snes kilometer på en vinterdag. Om sommeren er den største energisluger din bils aircondition. Og så din lyst til at træde hårdt på speederen, nu hvor vejene er tørre og med god friktion. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at køre i en ældre bil - hvis blot den har katalysator. Man glemmer helt at medregne energiforbruget til at bygge en ny energirigtig bil. Man glemmer energiforbruget til at transportere de nye biler fra f.eks. Japan eller Sydkorea. Din ældre bil bruger mere brændstof, ja, men du kan køre rigtig mange kilometer, før enrgiforbruget på din gamle bil - globalt set - bliver større end i en ny bil. 2. Din måde at køre på:Nøgleordene er:
Forudseenhed, er en forudsætning for at kunne bruge de grønne kørselsmetoder som jeg beskriver her. Skal du f.eks. svinge i et vejkryds, så slip speederen i god tid. Selv inden for byskiltene kan du med fordel motorbremse i højeste gear. Mange af os kører de samme steder hver dag, så man får hurtigt erfaring med, hvor man skal påbegynde motorbremsningen. Start eventuelt med at sætte i frigear. Jeg kører hver dag en trækning, hvor jeg kører i frigear en kilometer - uden at tabe fart, og derefter motorbremser 300 meter i 5. gear - og afslutter i 2. gear inden jeg drejer (se filmen på You Tube). Undgå kraftige accelerationer og følg trafikken stille og roligt. Undgå at motoren sejtrækker. Især i de høje gear trækker motoren tungt, hvis man forsøger at øge farten. Jo tungere motoren trækker, jo mere brændstof bruger den. Det tager længere tid at opnå fartforøgelsen i højt gear. Skift til lavere gear, når du skal accelerere, så går det hurtigere. Det skal føles som om motoren trækker ubesværet - løber let. Der bruges mindre motorkraft under acceleration i de lave gear - og dermed mindre brændstof. Træder du hårdt på speederen i højt gear, vil du opleve at det ikke rigtig får noget ud af det. Andet end større brændstofforbrug. Færdselstyrelsen skriver på deres hjemmeside, at man skal accelerere med speederen trådt halvt ned, og køre op til midt på omdrejningstælleren (ca 3000 - 4000 o/m. på de fleste biler), før man skifter til højere gear. Det må være hensynet til trafikafviklingen, der får dem til at mene det. For mine målinger viser, at man max skal køre op til ca. 2500 omdrejninger. Og at man skal træde mindre på speederen end de siger. Det afgørende for hvornår man skifter, er, at motoren trækker godt i næste gear. Når du har nået din fart, så skift til højere gear. Spring gerne direkte til 5. eller 6. gear. Det er utroligt så lidt motorkraft der skal til, for at holde en konstant fart. Kør i så lave omdrejninger som muligt - i højest mulige gear. Det er den vigtigste metode til mange kilometer på literen. Hold god afstand til den forankørende, det giver flexibilitet i forhold til de hastighedsændringer denne foretager. Hvis det er muligt, så find et "hul" i trafikken, hvor den forankørende ligger 2 - 400 meter foran dig, og hvor du ikke har en bilkø bag dig. Det kan ofte lade sig gøre på motorvej. Kan man holde en jævn hastighed, uden konstant overvågning af speedometeret? Ja det kan man. Lyt til motoren, den har forskellige "toner" ved forskellige hastigheder. Mange mennesker er musikalske. Bakker Kan du slippe af sted med at accelerere ned ad en bakke, og lade farten falde en smule op ad den næste bakke, er der besparelser at hente. Men vent eventuelt med at skifte til højere gear til du har nået bakketoppen. Lad farten fortsat falde lidt opad. Når man kører med konstant hastighed, vil man helt automatisk træde lidt mere på speederen op ad bakke. Prøv at fastholde trykket fra før bakken, du taber ganske vist lidt fart, men kan så øge farten igen på den billige måde, ned ad næste bakke. Selv små fald kan udnyttes. Når man bruger "motorbremsen" på en moderne bil, lukkes der fuldstændig af for brændstoffet. Og forbruget er 0. Men bilen taber også fart, så det kan kun bruges med fordel ned ad bakker og når man skal nedsætte farten. Bruger du motorbremsning - fuel cut-off - et sted hvor du ikke skal nedsætte farten, og bilen taber hastighed - så er det en fordel at sætte i frigear. Frigears-metoden kan ikke anbefales ved bjergkørsel - her bruger du naturligvis motorbremsning. Jeg ved godt, at det almindelige råd er, altid at skifte til højere gear så hurtigt som muligt. Men mange biler har meget høje 4. og 5. gear. Så ved lave hastigheder, op ad bakke eller i stærk modvind, vil bilen sejtrække i højt gear. Og tabe fart. Du må altså vurdere om gearingen passer til din fart, før du skifter op i gear. Hertil kommer, at det kan være svært at overholde f.eks. 50 km/t. i højt gear. Det er afgørende for dit valg af gear, hvor godt bundtræk din bil har. Dieselbiler har generelt et bedre bundtræk. Og kan køres i højere gear med lavere omdrejninger, end benzinbiler uden at sejtrække. Hold omdrejningerne nede, hvis du vil køre langt på literen. Det gælder både benzin og diesel. Høj hastighed koster: Vore hastighedsgrænser er først og fremmest til for trafiksikkerheden. Men med det nye begreb "økokørsel", får de yderligere en vigtig betydning. Ud fra et økokørsels-synspunkt, burde hastighedsgrænsen over alt være max 80 km/l. Det er selvfølgelig urealistisk at få dét indført - og måske heller ikke lige det jeg selv drømmer om. Stop and go - koster: Noget der virkelig koster meget brændstof er, hvis trafikken ikke glider jævnt. Hvis der ikke er ordentlige grønne bølger osv.. Stop and go-kørsel, af den ene eller anden grund, er en brændstofsluger. Den bedste bezinøkonomi opnår man nemlig, hvis man kan holde en konstant hastighed. Men det kan være svært at køre konstant i den moderne tætte trafik, fordi der er så mange forskellige typer trafikanter på vejene. Især de meget aggressive og hurtigtkørende bilister koster dig dyrt i øget brændstofforbrug, fordi de skaber så meget uro i trafikken for alle andre. Det samme kan man sige om de bilister der kører for langsomt på motorvej. Lad os tage et eksempel: Du vil gerne overholde de 110 km/t. på motorvej. Du nærmer dig en langsommere bil, men du kan ikke komme ud i ovehalingssporet, og må bremse op. I spejlene kan du nemlig se, at der kommer en anden bilist blæsende med 130 - 140 km/t.. Hvis nu de hurtigste kørte de 110 km/t. som skiltene viser, ville trafikken glide meget mere brændstof-økonomisk og sikkert. Den vigtige forudseenhed: Der er mange situationer hvor man sagtens kan forudse, at man længere fremme skal holde stille, f.eks.ved rødt lys. Hvis man kan se en lyskurv der viser grønt i lang tid på god afstand, så er det ikke svært at gætte, at den nok vil være rød, når man selv når der hen. Et godt tegn på snarligt gult/rødt, er hvis fodgænger lyset skifter til rødt. Frigear Du kan med fordel køre i frigear mange steder og bruge motorbremsen. Man kan påbegynde motorbremsning tidligere, hvis man kører i højt gear. Men på de fleste biler virker motorbremsningens "fuel cut-off" ikke under 12-1300 o/m.. Og skifter man til lavere gear, taber man farten for hurtigt. Dér er frigear et naturligt alternativ. Mange gange, f.eks. hvis det går lidt ned ad bakke - springer du frigearet over. Men det er en erfaringssag hvad der bedst kan betale sig. Det afhænger af, om du må træde ekstra på speederen for ikke at komme for langt ned i fart. Der er mange steder hvor man kan bruge dissee tekniker. Men lad være med at bruge det, hvis der ligger andre lige bag dig. Brug dine spejle, grøn kørsel kræver en god del situationsfornemmelse. Hører du til dem der bremser hårdt i sidste øjeblik, så mærk hvor varme dine bremser bliver. Varmen er betalt af dig - til rekordhøje brændstofpriser - det er fyring for fuglene. Hvordan kommer jeg til at køre økonomikørsel i det daglige? Det korte svar er: "Du træner". Det lange. I en periode prøver du bevidst - i det daglige - at køre i frigear og bruge motorbremsning med fuel cut-off - og alle de andre ting. Sådan som jeg beskriver det her. Ret hurtigt opdager du, at du gør det helt automatisk - uden at tænke over det. Andet end, når du får brændstofregningen sidst på måneden. Du vil opleve den som behagelig læsning, i forhold til før. I tilgift bliver den daglige køretur til og fra arbejde mere spændende og mindre monotom. TIP! Hvis dit speedometer viser forkert - så bed værkstedet om at tjekke, at bilens computer er sat op til den dækstørrelse din bil kører med. 
Ruten hvor økokørselsforsøget foregik - med Opel Corsa 1,3 CDTI EcoFlex diesel - startede og sluttede i dalen mellem de to bakker (ud for indkørslen ved motorcyklen). Først op da bakken til byen og dreje til højre. Og afslutningsvis med motorbremsning i 5. gear, med fuel cut-off ned ad bakken, startende hvor fotografen står. Foto: John Stæhr©
Økonomitest mini MPV: Opel Meriva 1,4 turbo benzin. Læs mere.... Økonomitest lille diesel: Opel Corsa 1,3, længere på literen. Læs mere .... Se Instruktionsfilmen .... Der har været en del forvirring om, hvordan man udnytter motorbremsning med fuel cut-off i en moderne bil. Fuel cut-off lukker helt for brændstoffet, når man slipper speederen og bilen er i gear. Et forbrug på 0 liter. Alle nyere biler har denne funktion, når man motorbremser - både benzin og diesel. Ifølge Færdselsstyrelsen, har de fleste benzinbiler med indsprøjtning haft denne sparefunktion siden katalysatoren blev indført i 1990. Dieselbilerne har først fået fuel cut-off inden for de seneste 10 år. Det skyldes at problemerne med smøring af indsprøjtningspumpen først skulle løses.
Når jeg udelukkende brugte fuel cut-off funktionen, og ikke frigear, kørte jeg 28,57 km/l Men kombinerede jeg fuel cut-off med kørsel i frigear, opnåéde jeg hele 30,03 km/l.. Det svarer til 65,7 km. længere på en tankfuld diesel (45 l. tank). Begge resultater opnået med en gennemsnitsfart på 42 km/t., på en 9,6 km. strækning med varieret hastighed. Men det var svært at holde gennemsnitsfarten, når jeg udelukkende brugte fuel cut-off metoden. Det skyldes, at når man slipper speederen bruger man motorbremsen. Økonomikørsel handler grundlæggende om, at køre med konstant hastighed. Det koster ekstra brændstof at øge farten. Når du har opnået den ønskede hastighed, og nedsætter farten, skal du bruge mere brændstof for at komme op igen. I frigear kan du holde farten, hvis det blot går den mindste smule ned ad bakke. Jeg lavede også målinger af en tænkt persons kørsel, som jeg kaldte "den utålmodige" - altså frisk kørsel uden specielle hensyn til økonomien. Den utålmodige kørte kun 19,23 km/l. Den almindelige bilist - som jeg kaldte "den tålmodige" kørte 21,28 km/l.. Ved at køre i frigear, holde farten i højt gear og bevidst brug af fuel cut-off, kørte jeg altså ca 50 % længere på 1 liter brændstof. For mange, vil det ikke være urealistisk, at opnå Corsaens EU-norm på 27 km/l. Hvis der kun indgår en mindre motorvejsstrækning i din rute. De 21,28 km/l. svarer i øvrigt til Corsaens forbrug på en strækning, hvor 80% køres med 110 km/t. på motorvej - resten, de 20% - er hastigheden ligeligt fordelt mellem 50 - 60 - 80 og 90 km/t.. Det viste sig også, at det mest økonomiske var, at accelerere moderat op til ca. 2.500 o/m. i hvert gear. Og så holde farten i højest mulige gear. Hvilket gear du skal bruge, afhænger af, om du har svært ved at holde farten med næsten neutral speeder. Hvis du har det, er gearet for højt. Motorbrems med fuel cut-off (slippe speederen i gear) bruger du, når du skal nedsætte farten - gerne i kombination med frigear, eller når du kører ned ad en stejl bakke. Hvis din fart øges ned ad bakke i frigear, så sæt i gear og slip speederen. Højt gear, giver mindre motorbremsning. Og bilen kører længere uden at bruge brændstof. Hvorfor ikke bare koble ud? Hvorfor nævner jeg ikke koblingen - kunne du spørge. Kobler man ud i længere tid - belaster man lejet og koblingmembranen (en slags fjeder). Man bliver let det der kaldes "koblingsrytter", som er betegnelsen for en person, der altid hviler ventre fod på koblingspedalen. Det er lidt det samme som folk der ikke bruger håndbremsen, når de parkerer, men sætter bilen i gear. Holder man på en bakke - belaster man tandremmen i motoren. Derfor trækker man først håndbremsen - og sætter derefter i gear. For håndbremser er, sandt at sige, ikke altid så effektive som de har været. Hver gang du trækker håndbremsen justerer du samtidtig bagbremserne. Problemer med motorbremsning - fuel cut-off. Når du ikke bruger bremsen, er der ikke noget stoplys til at advare dem der kommer bagfra. Og, du har svært ved at holde dine bremseskiver fri for rust - især om vinteren. Hvad er EU-normen? EU-normen er en fælles standard for måling af bilers forbrug. Som alle bilfabrikker bruger, når bilerne skal sælges i Europa. Normen er ikke udtryk for, hvor langt du selv kan forvente at køre på literen. Da målemetoden er ens for alle biler - kan du bruge normen til at sammenligne de forskellige bilers forbrug. Bilfabrikkerne har dog store problemer med utilfredse kunders skuffede forventninger. Hvilket man ikke kan klandre bilproducenterne for. Se hvor økonomiske bilerne er på Færdselstyrelsens hjemmeside (de nyeste er ikke med, bl.a. ovennævnte nye Corsa ECOflex model). Top Økokørsel er ikke noget nyt: Da jeg den 18/8 1979 medvirkede i en artikel på BT's bagside om økonomikørsel, blev jeg citeret - lidt provokerende - for at sige: "Det kan du lære af din kone". Men det er ikke helt forkert. Jeg havde, i en måneds tid, kørt rundt med en masse måleudstyr i en lille Lancia for at afprøve "økokørsels-metoder" - eller økonomikørsel som det hed den gang. For at spare på brændstoffet efter oliekrisen, hvor priserne steg - ingen tænkte da på CO2. Ultimativt kørte jeg 22 km/l ved konstant 50 km/t. Hvilket ikke var dårligt på den tid, med datidens dårlige aerodynamik og motorteknik. Normal kørsel i al slags trafik gav 15 km/l. i gennemsnit. Økokørsel gennemført på samme strækning fra Amager, gennem København, til Hørsholm på samme tidspunkt af dagen, gav 18,1 km/l. Det vil sige 20 % længere på 1 liter benzin. Mine forsøg i 1979 viste også, at vindmodstanden begynder at betyde meget for brændstofforbruget ved 80 km/t. Og lige netop 80 km. var jo også max hastighedsgrænsen overalt under oliekrisen i 1973. Hvis vi omsætter vindmodstanden til maritime vindstyrker, så svarer 80 km/t. til stormende kuling. 100 km/t til stærk storm og 120 km/t til orkan med store bygningsskader over hele landet, hvor folk dårligt kan holde sig oprejst. Ved 130 - 150 km/t er vindmodstanden den samme som en kategori 1 tyfon (hurricane i USA).
Forsøgene viste bl.a. også, at hvis man sætter i frigear ved 80 km/t. på helt plan vej i vindstille, så kører bilen næsten 1 kilometer før den stopper af sig selv. En måling af tomgangsforbruget viste, at jeg kørte 60 km/l i dette frigearsforsøg. Men her burde den benzin jeg brugte til at opnå de 80 km. nok medregnes, vil nogen sige. På den anden side, kører man jo i frigear, når farten skal nedsættes under normal økokørsel. Fartpilot. Ekstraudstyr der sparer over 11 % brændstof Gratis el-bil borgere i Fredensborg Kommune? Til økonomikørselssiden Opel Corsa testen Opel Insignia testen Til Nivå - Fredensborg forsiden... Enhver form for kopiering af denne hjemmeside er ikke tilladt - læs reglerne her .... |
||||||||||||||||||||||||
